
Undervisningen på Nysted Efterskole er anderledes end du er vant til.
Vi har to værkstedslinjer - GRØN og BLÅ.
Du vælger linje efter værksteds-interesse.
Ugen er delt op på denne måde:
Værksted: mandag, tirsdag og torsdag.
Teori: onsdag og fredag.
Derudover har vi valgfag og støtteundervisning.
Værkstederne
Fælles for værkstederne er indfaldsvinklen til det arbejde der udføres:
”Vi arbejder ikke for sjov, men det må gerne være sjovt at være med.”
Du bliver fortrolig med de mest almindelige arbejdsprocesser, og lærer værktøjet at kende, og frem for alt lærer du at være på et værksted.
Værkstedslærerne er uddannede håndværkere.
Teknisk Skole
Alle elever kommer i praktik på teknisk skole, sådan at du kan opleve hvordan det er, og få et indtryk af hvad der kræves i de forskellige fag.